Noget om bandets mangeårige historie og virke for den levende musik.

Præstens Blues Band kom til verden for mere end 40 år siden, da nogle gode naboer lagde musik til fællessangen i Nørup.

Vi startede 3 mand (Guitar, Harmonika og Violin) og senere voksede bandet med yderligere 3 mand (guitar, kontrabas og mandolin (+ banjo og diverse fløjter)).

Ialt er vi 6  modne mænd, og der har da været en mindre udskiftning (bas og mandolin/fløjter).

Og ja, vort navn er en dårlig spøg, da vi aldrig har og kommer heller aldrig til at spille blues, men for mange år siden bad den lokale avis os om et navn til en artikel - og vi kom til at slynge navnet 'Præstens Blues Band' ud - og det har så hængt på os siden.

 

Musikken

Vi holder især meget af at spille Irsk Folkemusik i stil med hvad man kan opleve på de mange pubber i Irland, men vi har også engelske, skotske og danske viser og sange med i vort repertoire.

 

Arrangementer m.v.

Når vi er ude at spille det være sig til private arrangementer og offentlige Irske aftener lægger vi op til at skabe en ægte pub-stemning (syng med, snak med sidemanden og dans hvis det er det, man har lyst til). Vore aftener er bevidst uhøjtidelige og hvis een af gæsterne ønsker at give et nummer eller fortælle en historie er det mere end velkomment.

 

Bandet består i dag af:

Søren Primdahl, Herning (guitar), Ole Primdahl, Rønde (guitar), Jens Midtgaard, Billund (kontrabas, guitar og banjo), Carsten Johansen, Nørup (violin), Michael/Mik Torfing, Feldballe (fløjter, mandolin) og Aage Bøegh Iversen, Vandel (harmonika)

 

Bandets mere lokale engagement:

Da vi privat er spredt over flere adresser i Jylland er det naturligt, at vi også spiller i andre sammenhænge: 

Mirsk   www.musikiroende.dk   er et lokalt band i Rønde hvor også Ole Primdahl, og Michael/Mik Torfing, er med.

Galway Quartet  www.galway.dk   er funderet i Billund området og består af Søren Primdahl, Jens MidtgaardCarsten Johansen og Aage Bøegh Iversen.